Bed and Breakfast Egehøj

Området er meget smukt. 

Her er en mangfoldig natur med fjorden, Dammen, skovene, vidtstrakte marker, skønne badestrande og sumpede engdrag. Du er altid tæt på naturen i Haderslev. 

Området er perfekt til vandre- og cykelture, oplev f.eks. Dyrehaven og Tunneldalen med Tørning Mølle. Eller prøv en fjordsejlads med fjordbåden "Helene" som sejler fra maj til september.

Haderslevs historie rækker næsten 1000 år tilbage og byen blev købstad i 1292. Vi kan anbefale en byvandring med besøg på bla.a. Haderslev Museum, Slesvigske Vognsamling, Ehlers Samlingen, Haderslev Domkirke og en tur rundt om Haderslev Inderdam.

I byen er der svømmehaller, bowlingcenter, bingocenter, idrætscenter, kanoudlejning m.m. 

Der er masser af dejlige spisesteder i alle prisklasser og den smukt beliggende restaurant "Damende" ligger kun 2-3 km fra huset.

Put & Take søen "Dyringkær" ligger i gå-afstand fra huset, ligesom Haderslev Golfklub, med den smukt beliggende 18-hullers golfbane.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk